Latinergården åbner op for en ny passage mellem Borggade og Paradisgade med en gangsti omringet af små grønne oaser. Stien snor sig mellem legeplads, bålplads, bænke, staudebede, træer og buske. Centralt i gården finder du “Den franske trappe”, hvor du kan nyde din morgenkaffe i solens første stråler.
Latinergården er den nye nabo i Latinerkvarteret, og bebyggelsen skaber en fascinerende atmosfære af uhøjtidelighed og livsnydelse – præcis som vi kender og elsker det fra Paris, Berlin og Barcelona. Derfor er Latinerkvarteret også med til at give Aarhus titlen som ”verdens mindste storby”.